Indvendig vægisolering med sprøjteskum (PUR)

Hvad koster indvendig vægisolering med sprøjteskum (PUR)?

Sprøjteskum (PUR) til indvendig vægisolering koster vejledende fra 350 kr. pr. m² inkl. moms. Et typisk loft eller væggareal på 100 m² lander dermed omkring 35.000 kr. – men det er kun et eksempel, da din pris afhænger af vægtype, adgangsforhold og hvor meget forberedelse der skal til. Prisen varierer også med landsdel. Den ligger typisk højest omkring København og lavest i Jylland, fordi arbejdsløn og transport spiller ind. Vores prisberegner tager højde for præcis det, når du taster dit postnummer ind, og giver dig en cirka-pris med det samme – uden at nogen skal komme ud og se på det først. Vil du have et konkret overslag til dit eget projekt, er det hurtigste Beregn din cirka-pris. Er du i tvivl om noget først, kan du også Kontakt os.

Polyurethanskum sprøjtes flydende på væggen og ekspanderer 30-80 gange sin volumen på få sekunder. Det betyder, at skummet selv finder vej ind i sprækker, samlinger og uregelmæssigheder i murværket – noget en plade eller batts ikke kan gøre uden manuel tilskæring. Materialet findes i to hovedtyper. Lukket-celle PUR har en densitet omkring 30-40 kg/m³ og en lambda-værdi under 0,028 W/mK – det giver høj isoleringsværdi og gør skummet vandafvisende. Åben-celle PUR er lettere (8-15 kg/m³), billigere og god til lydisolering, men har cirka halv isoleringsværdi og bør ikke bruges, hvor der er risiko for fugtpåvirkning. Til indvendig vægisolering i danske boliger er lukket-celle oftest det rigtige valg, fordi det både isolerer og lukker fugt ude i én arbejdsgang.

Hvornår er sprøjteskum den rigtige løsning?

Indvendig isolering – uanset materiale – er typisk andet-valget efter udvendig isolering eller hulmursisolering. Det giver mening, når facaden er bevaringsværdig, en lokalplan forbyder ændringer udefra, tagudhænget er for lille til udvendig isolering, eller hulmuren allerede er isoleret eller ikke findes. Sprøjteskum er særligt relevant, hvor væggen har mange ujævnheder, gennemføringer eller svært tilgængelige hjørner, fordi skummet selv fylder hulrummene ud. Det samme gælder, hvis lufttæthed er hovedmålet – for eksempel i ældre murværk med mange utætheder omkring vinduer og rørgennemføringer. Inden du går videre, bør eksisterende fugtproblemer i muren være løst. Sprøjteskum løser ikke en fugtig kælder eller opstigende grundfugt – det lukker bare problemet inde.

Fordele og ulemper ved sprøjteskum indvendigt

Den største fordel er lufttætheden: uden samlinger elimineres kuldebroer, hvor kold luft ellers ville sive gennem revner og fuger og trække varmen ud af rummet. Skummet klæber direkte til underlaget, sætter sig ikke og kræver ingen efterspænding år efter. Ulemperne er de samme som ved al indvendig isolering. Væggen bliver tykkere – typisk 50-75 mm plus beklædning – hvilket æder boligareal og gør lysninger omkring vinduer og døre dybere. Rummet får også lidt mindre dagslys, fordi vinduesnicherne bliver dybere. Sammenlignet med plader er sprøjteskum hurtigere at lægge på uregelmæssige flader, men kræver til gengæld specialudstyr og en fagmand, der kan styre lagtykkelsen jævnt.

Processen: fra forberedelse til færdig væg

Først afrenses væggen for maling, tapet, klister og andet organisk materiale, så skummet kan hæfte og skimmelsvamp ikke får næring. El- og VVS-installationer flyttes eller afdækkes af autoriseret installatør, hvis der er brug for det. Dernæst opsættes eventuelt en let skeletkonstruktion, og skummet sprøjtes på i det ønskede lag. Selve påsprøjtningen tager typisk kun timer for en almindelig væg, men skummet skal hærde 24-48 timer, før det kan skæres til og bearbejdes videre. Efter hærdning monteres dampspærre og gipsbeklædning, og væggen spartles og males. For et samlet vægprojekt på 100-150 m² regner man typisk med 3-4 uger fra start til færdig, malet væg – inklusive tørretid mellem lagene.

Fugt, dampspærre og skimmelrisiko

Den kritiske detalje ved al indvendig isolering er dampspærren. Den skal placeres på den varme side af isoleringen – maksimalt en tredjedel af isoleringens tykkelse inde fra den varme side – og alle samlinger skal tapes helt tæt. Er dampspærren utæt eller forkert placeret, kan varm, fugtig indeluft kondensere mod den kolde bagvæg og skabe skimmelsvamp eller rådskader i skjulte konstruktioner. Sprøjteskum reducerer denne risiko, fordi det i sig selv er stort set lufttæt og fungerer som en form for dampspærre – men det fritager ikke for at tjekke, at der ikke er fugtkilder bag muren, og at rummet stadig kan ventileres efter isoleringen. Uden korrekt ventilation kan fugt fra badning, tøjvask og madlavning ophobe sig, når væggen ikke længere